Produkter & aktiviteter


Boligforeningernes Dag

Boligforeningernes Dag er Danmarks største messe for andels-, ejer- og almene boligforeninger. Her samles bestyrelsesmedlemmer og beboere til en inspirerende dag med faglige oplæg, dialog og netværk. Messen finder sted to gange årligt: i København og i Aarhus.

Som virksomhed får du en unik mulighed for at præsentere dine ydelser og løsninger direkte for beslutningstagere i boligforeningerne – personer, der til daglig sidder med ansvar for vedligeholdelse, renovering, økonomi og drift. Uanset om du tilbyder juridisk rådgivning, tekniske løsninger, finansielle ydelser eller håndværksmæssig ekspertise, er messen en effektiv genvej til en målgruppe, der ellers kan være vanskelig at nå.


Mindre events: VidenSeminarer, Caféaftener & Gå-hjem møde

Arena Marketing tilbyder en række mindre events, hvor virksomheder får mulighed for at møde bestyrelsesmedlemmer i øjenhøjde og dele deres faglighed i relevante sammenhænge.

VidenSeminarer fokuserer på konkrete emner som f.eks. energirenovering eller tagudskiftning, hvor leverandører og rådgivere deler viden med bestyrelsesmedlemmer, der står foran byggeprojekter. Caféaftener har fokus på de blødere sider af bestyrelsesarbejdet – f.eks. konflikthåndtering eller forberedelse til generalforsamling – og giver plads til dialog og relationer i et mere uformelt format. Gå-hjem mødet er en mini-messe med op mod 15 virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer på kort tid kan få faglig sparring og skabe nye kontakter.


Trykte medier: Håndbogen & Magasinet Min Boligforening

Arena Marketing udgiver årligt Håndbogen for Min Boligforening og Magasinet Min Boligforening.

Håndbogen for Min Boligforening udkommer én gang årligt og fungerer som et opslagsværk, bestyrelser bruger året rundt. Den er kendt for sin høje relevans, troværdighed og gemmeværdi. Magasinet Min Boligforening udkommer fire gange om året og formidler aktuelle temaer og faglig inspiration. Min Boligforenings sampakløsning giver mulighed for at udsende jeres direct mail i form af brochurer mm. med Min Boligforenings udsendelser. Som virksomhed giver begge de trykte medier jer en effektiv mulighed for at blive synlige hos beslutningstagere i en ellers svært tilgængelig målgruppe. Se vores læseranalyse her.


Digitale produkter: minboligforening.dk & nyhedsbrev

Med vores digitale kanaler hjælper vi virksomheder med at opnå synlighed og skabe kontakt til beslutningstagere i boligforeningerne – præcist og målrettet.

Via minboligforening.dk når I ud til bestyrelsesmedlemmer, der søger viden, inspiration og konkrete løsninger til deres forening. Her kan virksomheder få bannereksponering eller bidrage med faglige advertorials, der både styrker positioneringen og skaber relevant eksponering. I vores nyhedsbrev får I mulighed for at blive eksponeret over for en engageret læserskare, der åbner, klikker – og handler. Nyhedsbrevet udsendes ca. én gang om ugen til mere end 5000 subscribers og har en åbningsrate på over 40%.

Vores digitale annoncer og kampagner kan tilpasses jeres konkrete behov og med fordel kombineres med deltagelse i vores øvrige aktiviteter.